Skip to main content

Fysiske materialer, der forlænger oplevelsen

Brandet skal ikke kun opleves online – det skal mærkes i hænderne.

Hvordan gør man housekeeping og andre opmærksomme på, at der er en hunde-gæst alene på værelset?
Det er en af de opgaver, vi har hjulpet A Place To Hotel med at løse med doorhangers, der kombinerer funktionalitet med design.

A Place To Hotel har et ønske om at fortsætte kommunikationen med deres gæster, når de er flyttet ind. Derfor har vi også skabt en skarp visuel identitet, der går igen i hotellets fysiske materialer, som komplimenterer deres stærke digitale tilstedeværelse og tone of voice.

Alt fra flyers og kort til nøglekort og muleposer er designet, så de understøtter hotellets atmosfære og brand.
Flyers og kort: Informative og stilrene materialer, der præsenterer hotellets faciliteter og tilbud.
Nøglekort: Enkle, elegante og en vigtig del af gæstens første fysiske møde med brandet.
Muleposer: En praktisk souvenir, der forlænger oplevelsen, også efter gæsten er rejst, og giver hotellet en ekstra mulighed for branding.

Når gæster tjekker ind på A Place To Hotel, møder de derfor et helstøbt visuelt univers, hvor vi har sikret, at brandets røde tråd ikke kun kan ses, men også føles.