Skip to main content
Content og annoncering

Digitalt indhold, der fanger øjet

Anlægsgartnerne Næsbjerg Havecenter er specialister i at skabe smukke og funktionelle uderum – men for at fortsætte væksten, havde de brug for at tiltrække flere dygtige medarbejdere. Klassiske jobannoncer kan drukne i mængden, så vi gik i en anden retning: humoristiske videokampagner, der fanger opmærksomheden og taler direkte til de rette kandidater.

Videoformatet sikrer ikke bare en større rækkevidde på sociale medier, men giver også en mere levende og personlig præsentation af arbejdspladsen. Med en skæv og underholdende tilgang til jobopslagene har vi skabt indhold, der ikke bare informerer – men også får folk til at stoppe op, smile og engagere sig.

MEN rekruttering er kun én del af vores samarbejde med Anlægsgartnerne Næsbjerg Havecenter. For at styrke deres digitale tilstedeværelse har vi udviklet en SoMe-strategi, der viser både virksomhedens færdige projekter, arbejdsprocesser og brede kompetencer. Gennem billeder, videoer og tekst sætter vi fokus på deres arbejde – og sikrer, at både potentielle kunder og medarbejdere får øje på dem.

Kombinationen af kreative jobvideoer, strategisk content og målrettede Meta-annoncer har skabt øget engagement og større synlighed på både Facebook og Instagram. For Anlægsgartnerne Næsbjerg Havecenter har vi vist, at god markedsføring ikke kun handler om at blive set – men om at blive husket.