Er du SYNLIGTs nye marketingkoordinator?

Er du SYNLIGTs nye marketing-koordinator?

Hos SYNLIGT søger vi lige nu en marketingkoordinator, der er god til at balancere. Ikke kun i forhold til at bære en fyldt kaffekop og en kagetallerken med ind til skrivebordet, men også at kunne balancere med mange spændende projekter på én gang.

Du skal have erfaring med marketing og gå op i (ekstraordinær) god kundepleje. Det er nemlig de to ting, vi virkelig brænder for. Så det er et must, at du kan lide at snakke med mennesker og har en kreativ og krøllet hjerne, der hiver idéer op af hatten som en tryllekunstner hiver kaniner.

 

Du vil komme til at arbejde med:

  • Rådgivning om marketing
  • Strategioplæg. Det er vigtigt, at du kan analysere data, men også omsætte data til en konkret og overskuelig digital strategi med KPI’er for vores kunder
  • Content og annoncering på alle sociale medieplatforme (primært Facebook, Instagram, LinkedIn og YouTube)
  • Pleje nuværende kunderelationer og skabe nye

 

Vi tænker at du:

  • Kan kommunikere, både skriftligt og grafisk, til meget forskellige målgrupper – og tænke ud af boksen med, hvordan du rammer målgruppen bedst
  • Kan lave skarpe og detaljeorienterede annoncer på Meta
  • Er positiv, modig og konkurrencedrevet – gerne på den der ”HELL YEAH!”-måde
  • Brænder for fede marketing-løsninger

 

SYNLIGT er et dynamisk marketingbureau med kontor beliggende i Varde. Vi går højt op i at engagere os i vores kunder og opbygge gode, ligeværdige relationer. Det gælder også medarbejderne i mellem, og derfor vil du opleve at vi er nysgerrige på, hvem du er som person og hvad du har lavet i weekenden.

 

Hos SYNLIGT arbejder vi med mange forskellige kunder fra forskellige brancher, som alle har forskellige markedsføringsmæssige mål. Det er vores opgave at hjælpe vores kunder til at nå deres mål, og det gør vi gennem sparring, rådgivning og udførelse af alle former for digital markedsføring på kundernes vegne. Vi elsker det vi laver, og vi håber, at du gør det samme.

Hos os kommer du med på en (vækst)rejse, der bliver både spændende, hård, sjov og det hele værd! Vi fejrer store og små sejre og bedrifter sammen, og skåler gerne weekenden ind med en lille fredagsdrink.

 

Er du klar til takeoff, og klar på at komme på en fed rejse? Så send din ansøgning og CV til ina@synligt.dk med det samme. Har du eksempler på tidligere arbejde, så send det meget gerne med. Vi holder løbende samtaler.

Jobstart snarest muligt.

Stillingen er fuldtid.

 

Ved spørgsmål kan du kontakte Ina Kristensen på tlf. 61671240

Vi glæder os til at høre fra dig.