Gå til hovedindhold

Ny visuel identitet til Varde Open Air

Nyt look. Nye idéer. Samme festivalfølelse. Nogle gange skal der ikke meget mere til end en erkendelse: Det er tid til en rød tråd. Derfor har vi sammen med holdet bag Varde Open Air arbejdet hårdt på at skabe en ny visuel identitet til festivalen. Hele vejen rundt. Vi har afholdt møder og workshops med bestyrelsen, dykket ned i minderne og nørklet med detaljer på plakater, armbånd og scenebannere. Og resultatet? En visuel identitet, der ikke bare ser godt ud, men som hænger sammen og som er en hyldest til vores allesammens Varde. Varde Open Air har f.eks. fået et logo for første gang. Derudover kan du glæde dig til at se den nye identitet træde frem i:
  • Farver og skrifttyper.
  • Grafiske elementer, der skaber genkendelighed og sammenhæng.
  • Plakater, scenebannere, klistermærker og armbånd.
  • Idéer til dekorationer, skilte og hyggeområder på festivalpladsen.
  • En ny hjemmeside.
Alt sammen bundet sammen af én ting: en klar retning. Og så lige kærligheden til Varde Open Air. Selvfølgelig. Det bedste ved det hele? Det her er skabt i tæt samarbejde. Med input, sparring og fælles ambitioner hele vejen.

Besøg vardeopenair.dk